
Royal Open 2020 I Smørum
Smørum d. 7/8 2020. Vores 20 års jubilæum og årets varmeste dag!
Vi følte os meget heldige, og det blev også en rigtig dejlig dag. Aldrig har vi været så mange begyndere, som i år. 20 stk blev det til og dertil 25 hcp spillere, så vi fyldte lidt i landskabet. Virkelig dejligt at så mange havde fundet vej til Smørum! Humøret var højt fra starten og ingen fik hedeslag!
I år havde tre spillere formået at gå banen i flotte 36 (med 7/8 regulering). Per Olsen, Jørn Ravnholdt og Nils Worsaae fik lige mange point, men da Nils har lavest handicap løb han - igen - med førstepræmien og får sit navn på pokalen for anden gang. Flot gået!
Jørn Ravnholdt fik 2. pladsen. Hos begynderne løb Simon Strøh med 1. pladsen. Flot debut!
Søren Pedersen, vores faste fotograf og catering mand, havde valgt at holde ferie i år, så vi har selv taget billeder!
Tillykke til alle og tak for en dejlig dag!

Nils Worsaae



